Åres seniorspillere i B1908, Line og Nicklas

Åres seniorspillere i B1908, Line og Nicklas
Årets spiller for 2024 er Line Margit Schmidt, som man altid kan regne med til træning og kamp. Line har en meget flot skudteknik, Line sparker lige godt med begge ben, og det udnytter hun bl.a. ved frispark, så hun skyder den anden vej rundt om muren. Måske kan Line være en lidt stille type, men hun yder altid en 100% indsats. Årets pokal er fuldt fortjent.
Pokalen til årets herre 1. holds spiller uddeles også i år igen til en rigtig klubmand. For 2024 går hæderen til Nicklas Andersen, der er en af 1. seniors bærende spillere og nået op på over 100 kampe. Igennem 2024 viste han et ekstraordinært højt niveau, selv når det gik dårligt for holdet. Han giver sig altid fuldt ud, han hader at tabe, og det smitter af på holdkamme- raterne. Han passer sin træning, han er blevet bedre til at lytte, og så er han en rigtig god fyr.
Stort tillykke til begge.

