U19 smed sejren til sidst
På dagen, hvor vi fejrede klubbens fødselsdag, tog U19 imod LSF, der ligesom os, var rykket op i Øst 1.
På en blæsende dag, blev det til en halvleg til hvert hold. Vi startede med medvind og satte os hurtigt på kampen, og allerede i det 7. minut var Bastian tæt på efter et hjørne, men bolden strøg forbi det lange hjørne. 3 minutter senere, var Lenni tæt på efter en genial aflevering fra Casper, men trækket forbi målmanden blev for langt.
Midt i halvlegen fik LSF deres første chance. Et hjørne bliver clearet, men det efterfølgende indlæg, blev til en farlig chance, men heldigvis sad afslutningen lige på Rasmus. 5 minutter senere, var LSF tæt på igen, men langskuddet tog Rasmus sig sikkert af.
Med et kvarter igen finder Casper igen Lenni, men endnu engang manglede skarpheden.
5 minutter før pausen kom der gang i scoringen. En opspilsfejl midt på banen, ender med en omstilling til LSF og så stod den 0-1. Men vi kom hurtig igen. 1 minut før pausen finder Lenni, en helt fri Bastian, der sikkert scorer i det lange hjørne. Men Lenni var ikke færdig. Bare 2 minutter senere finder han Julle, og så gik vi til pausen foran 2-1.
I anden halvleg, havde LSF vinden i ryggen og det gjorde, at de fik sat sig på kampen. Det startede med et langskud, som Rasmus reddede helt oppe i hjørnet. 10 minutter senere mister Casper bolden og LSF skabte en kæmpe chance, på en omstilling, men Rasmus hev en klasseredning, ud af ærmet.
Med et kvarter igen, burde vi have lukket kampen, da vi fik en kæmpe dobbelt chance, til Aleksander og Bastian, men deres keeper reddede flot. Bare minuttet senere, sender Arthur et perfekt indlæg ind i feltet til Suarez, men hans hovedstød røg forbi målet.
Med et kvarter igen tester LSF Rasmus igen med et langskud, men endnu engang har Rasmus fint styr på det.
I slutningen af kampen, fik LSF gult kort og så troede man, at vi kunne køre den sikkert hjem, men ikke lang tid efter, får Caper gult kort. Da uret runder det 90. minut, kommer LSF i overtal og det tog dem kun et minut, til at udnytte det. I det 91. minut, får de udlignet til 2-2. I de sidste 4 minutter var vi i undertal og i modvind og LSF var tæt på at stjæle sejren, men stolpen og Rasmus reddede de to chancer, og så kunne vi ånde lettet op.
Dagens hold: Rasmus – Marius – Peter – Sean ( c ) – Lionel – William – Bastian – Casper – Lenni – Villum - Julle
Bænken: Arthur – Suarez – Aleksander
Kampens spiller blev Sean