Steven Green ny træner for B1908’s 1. herresenior efter sommerferien

Steven Green ny træner for B1908’s 1. herresenior efter sommerferien
Jonas Neestrup og Mikkel Knudstrup stopper som trænere for B1908’s 1. herresenior til sommer. Jonas og Knud har ihærdigt forsøgt at bringe B1908 væk fra bunden af Danmarksserien. Det arbejde fortsætter de resten af sæsonen, men vil herefter holde en pause. Vi siger rigtig mange tak for indsatsen. De har kæmpet med lidt svære vilkår, men der er håb endnu. Måske er de klar igen en anden gang.
Afløseren bliver Steven Green, der bliver ansat i en kombinationsstilling mellem Amager Akademi og B1908. Hos B1908 bliver Steven cheftræner for B1908’s 1. herresenior. Steven er indfødt amarkaner og har brugt en god del af sit fodboldliv på den anden side af Sundbyvestervej, bl.a. for Fremad Amagers 1. hold, ligesom han har spillet i Hvidovre og Brøndby. Han har været i gang som træner de sidste næsten 10 år og har A-licens. Senest har han været træner for Akademiets U19-hold. Steven har et rigtigt godt kendskab til Amagers unge talentfulde spillere, og det er forventningen, at B1908 igen kan samle unge talentfulde spillere til et slagkraftigt hold. Det er ambitionen, at B1908, hvis vi rykker ned, umiddelbart vender tilbage til DS, og herefter bevæger os mod de toppen af DS. Hvis vi forbliver i DS, skal vi næste sæson op blandt de bedste hold. Her passer Steven som udpræget konkurrencemenneske rigtig godt. Tag godt imod Steven.
PBV
Jens Henrik