Menu

Oplæg om mental sundhed

image
24. juni 2024 kl. 20:26

Oplæg om mental Sundhed.

Her i juni måned fik vi i B1908 besøg af Center for Mental Sundhed, hvor psykolog Jimmi holdt oplæg om trivsel. Vi forældre blev klogere på vores og de unges personlige fundament og identitet – ift. performance og tilhørsforhold og på den gode samtale med vores børn og hvilke ting, der kan spille ind, når vi ikke længere trives. Vi hørte om de klassiske klassiske voksen- / forældrefælder – og hvad der evt. kan være medvirkende til at den unge føler sig set og hørt.

Det var arrangeret af klubbens pigepartnerskab, som er støttet af Københavns Kommune. Formålet med Pigepartnerskaberne er at styrke og udvikle fodboldmiljøer for piger i nogle udvalgte foreninger. Vi havde til dette arrangement inviteret forældrene til U16 og U14 piger, som efter sommerferien, bliver samlet til en U16 årgang.

På vegne af pigepartnerskabet

Mia Møller

 


Luk