Gammel 8er vinder VM i Panna

Mød Anisa Saini som startede i 8erne da hun var 6 år. Det var hos os hun fik sin grundskoling i fodboldens verden. Der blev lagt mærke til hende både internt, men også hos andre klubber. I dag spiller hun som 14 årig på Brøndbys U16 hold med de bedste.
Sidste weekend vandt hun forresten det uofficielle VM i panna over Lisa Zemouche som i sikkert kender fra diverse videoer hvor hun laver tunneller på verdensstjerne eller tilfældigt forbipasserende på Champs Élyséee.
Tillykke til Anisa med den u-officielle VM Titel :-)
Se flere billeder og videos fra turneringen her.
En anden “gammel” 8er har fulgt Anisa på tæt hold og lavet nedenstående interview med Anisa som vi har fået lov til at bringe på vegne af Saleem Nanji.
Anisa’s fodboldrejse
Hej, mit navn er Anisa Saini.
Jeg er 14 år og spiller til daglig i Brøndby IF på deres u16 hold, som jeg har gjort i lidt over et år nu.
Min fodboldrejse startede i en meget tidlig alder, hvor jeg spillede fodbold med min storebror i gården. Jeg var med til alle hans træninger, kampe og så meget op til ham. Jeg interesserede mig hurtigt for fodbold, som jeg fandt mega sjovt og spændende.
Først da jeg blev 6 år, startede jeg i en fodboldklub. Jeg startede i klubben B1908, som tog rigtig godt imod mig. I B1908 udviklede jeg mig en del, på ret kort tid. Der var mange omkring klubben, som lagde mærke til det. Jeg kunne godt mærke, at jeg havde brug for lidt mere udfordring. Vi blev enige i klubben med de forskellige trænere om, at jeg skulle træne sammen med nogle drenge på min alder.
Herfra tog det fart. Jeg gik fra at træne med dem, til at spille kampe fast med dem hver uge.
Da jeg blev 11-12 år, blev jeg tilbudt at spille i B93. Jeg var til prøvetræning, og besluttede mig derefter at skifte til B93. Jeg kunne mærke, at jeg ville noget mere med min fodbold.
Lige siden jeg startede fodbold, har min drøm altid været, at blive professionel fodboldspiller og spille for det danske landshold. I B93 var det et meget højt niveau, og træningsfaciliteterne var på et noget højere niveau end jeg var vant til. I B93 havde vi et fantastisk hold, hvor vi både vandt rækken og pokalturneringen flere gange.
Jeg fortsatte min positiv udvikling i B93, hvilket gjorde at jeg blev scoutet til FCN. Efter flere samtaler med familien og de forskellige trænere, blev vi enige om, at det var bedst for min udvikling at blive i b93 lidt endnu inden jeg kunne tage skridtet videre. Herfra gik der cirka et år. Jeg fyldte 13 år, hvor der skete der noget meget interessant i min fodboldrejse
Nu kom Brøndby IF på banen. Min familie og jeg kunne hurtigt mærke, at det var det helt rigtige at skifte til Brøndby IF. Jeg var et sted i min karriere, hvor det var tid til nye udfordringer. Derfor besluttede jeg i fællesskab med min famile, at turen skulle gå til Brøndbys dygtige u16 mandskab. En spillertrup der var fyldt med dygtige, unge og meget tekniske piger. Det passede rigtig godt til, mine fodboldmæssige færdigheder. Jeg har været i Brøndby IF i over et år og har for nylig fået debut for, Brøndby IF’s u18 DM hold. Vi arbejder fortsat videre og hvad fremtiden bringer vides ikke
Hvad motivere dig allermest, for at være professionel fodboldspiller?
- “Noget af det, som motivere mig allermest for at være professionel fodboldspiller er, at jeg kan leve af det jeg elsker allermest. Jeg får glæden af at spille fodbold, som giver mig lysten til at forbedre mig”
Føler du pigefodbold, får samme opmærksomhed som herre fodbold?
- “Jeg synes bestemt ikke pigefodbold, får samme opmærksomhed som herrefodbold. Jeg synes det synd, at man ikke har lige så meget fokus på pigerne, som drengene og det tror jeg også gør, at der ikke er så mange piger, som spiller fodbold. Pigefodbold er dog begyndt at udvikle sig med tiden, og det er også med til at få flere piger i gang, hvilket er super fedt”
Hvad er din største oplevelse, som fodboldspiller? Hvis du kan beskrive dagen og følelsen med?
- “Min hidtil største fodboldoplevelse er, da jeg var til en fodboldtunering i Spanien med mit fodboldhold. Her mødte vi store klubber som: PSG, Atlético Madrid og Bilbao. Jeg kan huske da vi nåede til semifinalen, og skulle møde et russisk hold. Jeg var meget spændt og nervøs. Der gik mange tanker igennem mit hovedet, og jeg ventede kun på kampen blev fløjtet i gang. Da kampen blev fløjtet i gang, var jeg 200% klar og ville bare vinde kampen. Et par minutter inde i kampen, fik jeg scoret til 1-0. Jeg fik en mega fed følelse og var total glad. Hele holdet løb op til mig og jublede med. Stor dag, jeg sent vil glemme”
Hvad er din største fodbolddrøm?
- “Min største fodbolddrøm, er nok at leve af fodbolden og blive verdens bedste fodboldspiller”
Hvis du skulle give et godt råd til de unge piger, hvad vil du så sige til dem?
- “Hvis jeg skal give et godt råd til de unge piger, vil det være at de kan hvad de vil og de skal kæmpe for det, de brænder for”
Tak til Anisa, Saleem og Hisa.