Menu

Der foregår noget godt ude på Amager - skriver DGI

image
17. december 2023 kl. 20:55
B1908 giver pigerne en øjenåbner: ”Jamen, jeg kan jo godt spille fodbold!”
Der foregår noget godt ude på Amager! Nulte, første og anden klasses piger fra lokale skoler bliver hentet en gang om ugen i skoletiden sammen med deres lærer, for at lege fodboldlege og lave sjove øvelser i Boldklubben 1908 - officielle.
Og det virker, Pigerne får smag for legen med fødder og læderbold.
Indsatsen er bl.a. en del af projektet ”Flere Børn I Fællesskaber” på Dyvekeskolen og Peder Lykke Skolen, der er et samarbejde mellem DGI Storkøbenhavn, DBU København, Københavns Kommune, Mødrehjælpen og Red Barnet, hvor forskellige idrætsforeninger giver børnene oplevelser med foreningsidræt lige efter skole- eller i KKFO-tiden.
👇 Læs den fine artikel (og se flere videoer) som vores venner i DBU København har lavet om B1908’s indsats for at sprede sjove fodboldoplevelser til de amager’kanske piger:
Hos DGI Storkøbenhavn ser vi flere fordele ved projektet:
🔸 Børnene får tidligt positive oplevelser med foreningslivet
🔹 Forældrene skal ikke bringe og hente deres børn
🔸 Fællesskabet på skolen styrkes på tværs af klasser
🔹 Børn, der normalt ikke ville komme til at opleve idrætsfællesskaber, får denne mulighed foræret
🔸 Frugtbart og ligeværdigt samarbejde mellem skoler og lokale foreninger
🔹 Foreninger får adgang til faciliteter tidligere på dagen, end det normalt er muligt
👏 Tak til alle budgetpartierne fra 2021, der fik stemt projektet igennem og særligt Lars Weiss, Jonas Bjørn Jensen og Jakob Næsager.

Luk