Menu

17/4-21: GVI-B1908 0-0

image
17. april 2021 kl. 18:33

Ganske passende blev det uafgjort mellem GVI og B1908 i Nymosen. Som i Otterup sad B1908 på det meste af 1. halvleg, med et godt pres, men uden at vi blev rigtigt farlige. GVI havde lidt spredte angreb, men kampen var hele tiden intens mellem 2 ligebyrdige hold. I 2. halvleg kom GVI mere med og lagde pres på i perioder, uden at det førte til så meget. Forsvaret afværgede det meste. I slutningen af kampen kom den største mulighed til GVI med et direkte frispark lige uden for feltet, men ”Jakse” fik afværget ved foden af stolpen. ”Jakse” blev også dagens spiller.

Fra sidst manglede Patrick Bielefeldt og Kristian D. Larsen, der begge er skadede, men forhåbentlig snart klar igen. En glad Oliver var endelig klar igen, ligesom Fey også var blevet klar.

Opstilling: Jakob S. Jensen, Jesper Riis (Simon Christoffersen), Albert Buhl, Joachim A. Jensen, Alexander Funch (anf.) (Wilson Henningsen), Gustav Vind Rasmussen, Axel Uzan, Asker Damgaard (Benjamin Fey), Shimal Ado (Oliver Elliott Karlsen), Nicklas Andersen (Mikkel Gøling),  .

Ubrugte: Nicolai Skovgaard

Efter 3 udekampe venter 3 hjemmekampe onsdag-lørdag-onsdag mod Birkerød, Roskilde og Allerød, desværre stadigvæk uden tilskuere. Her skal der gerne nogle sejre til, hvis vi skal kunne kigge opad i rækken.

jh


Luk