Menu

AC Academy

Fodboldverdenen er altid i rivende udvikling. I disse år går det stærkt på talentudviklingen. Dels drevet a den stigende professionalisme i topklubberne og dels af DBU selv, som har indført et nyt licens system. Hvis man vil spille med de bedste skal man have de højeste antal stjerner DBU kan tilbyde. DBU har opstillet en række krav for at modtage DBU stjerne i deres nye system. For at opfylde disse krav skal der investeres i en grad som B1908s nuværende kontingentsatser og øvrige økonomi på ingen måder tillader. Det er dog dyrt at være med. Alt for dyrt for en klub af B1908s størrelse. 

For alligevel at have et tilbud til de bedste spillere har B1908 indgået et samarbejde med firmaet Fremad Amager Elite Aps som også er firmaet bag Fremad Amagers 1 divisions hold. De bakker økonomisk op om talentarbejdet med et 2 cifret millionbeløb over en 5 årig periode.

B1908 er gået ind i samarbejdet med Fremad Amager Elite på lige fod med Boldklubben Fremad Amager som er den forening de fleste forbinder med Fremad Amager.

Det er B1908s forventning at Akademiet vil blive fodboldøen Amagers stjernesluger og være den konstellation der får flest stjerner i DBU regi og dermed være den der får lov til at spille med mod de bedste.

Det vil tiltrække de bedste spillere fra øen til akademiet og naturligt de af de bedste spillere fra B1908 der kan være med på det niveau.

B1908 skal fortsætte med at være den klub vi altid har været og levere god velorganiseretfodboldtræning, gode fodboldoplevelser, gode venskaber i familiære rammer. Med akademiet har vi et naturligt sted at sende ekseptionelle talenter hen og stadig bevare kontakten til dem

 

 

 

 

 


Luk