Menu

Trænerkabalen for 1. senior er nu faldet på plads

image
Jens Henrik
06. juli 2021 kl. 21:28
Nyt - og gammelt - trænerteam til B1908's 1. hold
Efter en rigtig god forårssæson, hvor B1908 - trods et dårligt udgangspunkt i efteråret - kun var 1 point fra at ende i oprykningsspillet og vandt nedrykningsspillet, har vi valgt at fortsætte med det gode arbejde, som Iver, Rasmi og Kyster præsterede i foråret, trods vanskelige betingelser.
Iver kunne jo ikke fortsætte, men vi bygger videre på den fælles indsats, som trænere og spillere tog ansvar for, ved at fortsætte med Rasmi Khalil som cheftræner og Martin Kyster som assistent. Hertil kommer en gammel kending, Henrik Buhl Andersen, der tidligere har trænet B1908's U19-hold, og siden været hos Hvidovres U19 samt assistent for Avedøres DS-hold. Velkommen tilbage til Henrik. Derudover er vi rigtig glade for, at Thomas Risum fortsætter som målmandstræner.
Det bliver en spændende sæson. Vores DS-pulje er rigtig stærk, med mange gode hold. Vi mener at stå godt rustet til den kommende sæson med et kvalificeret trænerteam, der kan bygge videre på spillernes gode arbejde og udvikling fra sidste sæson.
 

Luk