Menu

Projektleder Søges

image
07. oktober 2022 kl. 19:10

B 1908 søger projektleder til at organisere klubbens indsats for udsatte børn og unge.

 

Stillingen er på 20 timer pr. uge. Tiltrædelse snarest eller efter aftale.

 

B1908 på Amager er en breddeklub drevet med hjerte, engagement og sammenhold.Børn og unge i klubben udgør majoriteten af medlemmerne (1200) og er fordelt på ⅔ drenge og en pigeafdeling der fylder ⅓ og i hastig vækst.

Det er vores ambition at kunne inkludere endnu flere børn og unge i fællesskabet omkring en sport – og særligt de børn og unge som ikke af sig selv finder vej til foreningslivet.

Derfor søger vi en projektleder til at organisere klubbens indsats for udsatte børn og unge.

 

For at lykkes med opgaven skal du være:

 

-Imødekommende og dygtig til at kommunikere med mange forskellige mennesker

-Motiveretfor at arbejde med inklusion af udsatte børn og unge og deres forældre i foreningen

-Kunne se potentialer i at indgå forskellige samarbejder med forskellige forvaltninger i kommunen og med relevante parter i lokalmiljøet

-Have flair og interesse for administrativt arbejde. Puljeansøgninger, herunder Samarbejdspuljen, kontingentstøtteordningen, FerieCamp mv.

-Have ideer til nye initiativer der kan rumme og inkludere udsatte børn og unge

-Interesseret i at netværke med kommunen, institutioner, gadeplansmedarbejdere og personer ansat til det samme som dig i andre foreninger i København.

 

Det er en meget fleksibel stilling med masser af frihed til selv at tilrettelægge din arbejdsdag og selv definere dine opgaver. Det er derfor vigtigt at du trives med at arbejde meget selvstændigt.

 

Ansøgninger behandles løbende.

 

Ansøgning og spørgsmål til jobbet eller klubben, så skriv til formand

 

Jens Henrik Jensen

Tlf: 50 50 82 71

Email: jenshenrik@mail.dk


Luk