Kæmpe Tak fra Senior
I onsdags skulle vi bestige et bjerg, da vi mødte B93 i pokalen. Som alle ved, så lykkedes det ikke rigtig for os, men vi følte vi havde stor ære af kampen.
Det mange måske ikke ved, er alt det der foregår forud for sådan en kamp og derfor skal der fra 1. Senior, lyde en stor tak til vores team manager Brozek, der skulle håndtere kravene fra modstanderen, TV folkene og pressen.
Der skal lyde en stor tak til Michael Kok, for sammen med Brozek, at sørge for det store lys var en mulighed.
En stor tak til vores speaker Steen Dalby, som med sit altid gode humør, styrede løjerne.
En stor tak til vores trofaste vagter, som normalt håndtere 150 tilskuere, men som i onsdags skulle håndtere hele 936 tilskuere.
En tak til vores bold dreng og piger, som på en skoleaften troppede op og sad i det kolde efterårs vejr og var sindssyg dygtige.
En kæmpe stor tak til Vennerne, som sørget for vådt og tørt, til de mange tilskuere.
En tak til Thomas “Ko” Førsterling og Tanja for at hjælpe til, så Vennerne kunne følge med.
Til sidst en kæmpe stor tak til alle jer, som valgte at bruge jeres onsdag aften, på at støtte os. Desværre udeblev miraklet, men det var en kæmpe fornøjelse at spille foran så mange tilskuere.
I skal vide at vi sætter stor pris på jer alle sammen og det I gør, er det der definerer vores klub.
De største tak
1. Senior