DS-holdet har det svært i bunden efter stort nederlag
En skade til B 1908's Albert Meinert Buhl efter bare seks minutter satte sit præg på lørdagens DS-kamp i Hørsholm.
En tvungen ændring i forsvarsformationen skabte nogen ustabilitet i otternes bageste rækker, der blev hårdt presset af Hørsholm-Usserøds energiske offensiv. Tre gange i første halvleg blev otterne straffet for opspilsfejl og manglende markeringer. Hjemmeholdet havde chancer til endnu flere mål, og i flere situationer var otterne reelt udspillet.
Offensivt var B 1908 ikke ufarlige - slet ikke. Faktisk producerede holdet flere chancer end set længe, men det blev ikke til scoringer inden pausen, hvor holdet var bagud 0-3.
Hørsholm-Usserød åbnede anden halvleg med et hurtigt mål, hvor B 1908-forsvaret igen så passivt ud.
Haris Mir reducerede for B 1908 på et direkte frispark efter et kvarter, men HUI havde fortsat mange chancer og kom foran 5-1 midt i halvlegen.
Så lykkedes det for otterne at sætte proppen i, og anden halvleg var faktisk ganske pæn set med B 1908-øjne. Det blev til en del chancer, heraf to store chancer til Haris Mir og Thomas Tranberg, der dog begge blev brændt.
Med fire minutter igen reducerede Patrick Bielefeldt efter et godt træk ind i feltet og en fin afslutning. Han fik dermed sørget for, at otterne kunne gå fra banen med lidt optimisme oven på en ok anden halvleg. Men fortsat med
B 1908, der fortsat ligger sidst i Danmarksserien med et point for syv kampe, spiller igen på lørdag 28. september på udebane mod LSF i Smørum. Der er kick off klokken 12.
Patrick Bielefeldt og Haris Mir scorede for B 1908.
KAMPFAKTA
Lørdag 21. september 2024
Danmarksserien, pulje 1
Hørsholm-Usserød - B 1908 5-2 (3-0)
1-0 Gustav Johan Holm (12)
2-0 Nicklas Marloth Jessen (35)
3-0 Nicklas Marloth Jessen (38)
4-0 Gustav Johan Holm (47)
4-1 Haris Mir (59)
5-1 Sander Lauesen (68)
5-2 Patrick Bielefeldt (86)
Advarsel: Nicolai Ruch Padovan, B 1908 (55)
B 1908's hold: Mads Dalby Bjørn, Nicolai Ruch Padovan, Albert Meinert Buhl (Christopher Grube Jensen, 16), Kasper Wibholm Henriksen (Thomas Tranberg, 70), Lau Porskær, Gustav Vind Rasmussen (August Rosenmeier, 45), Haris Mir, Nicklas Andersen, Max Winther (Patrick Bielefeldt, 45), Alexander Banda Sørensen (Mathias Bondo Andersen, 70), Shimal Ado
Dommer: Michael Gutti
Tilskuere: ca. 150 i Hørsholm