Menu

1. senior status

image
13. april 2021 kl. 21:29

Det blev jo til et lidt ærgerligt nederlag på 2-0 ude til Greve i den første kamp – med brændt straffe og store brændte chancer til sidst. Her fik 22-årige Gustav Vind Rasmussen, der er kommet til fra Roskilde og Axel Uzan – endelig, efter skader hele sidste efterår – debut. 

Som bekendt blev det til en 2-1 sejr i weekenden på udebane mod Otterup. Det var første gang, spillerne skulle på græs i år, så alene af den grund kunne kampen betragtes som vanskelig. Det gik dog fremragende i første del af kampen, med aggressivt presspil fra start, der gjorde Otterup rådvilde. Efter 4 minutter har Kristian et drøn på overliggeren, og der følger flere gode angreb og en del skud fra Kristian og Asker. 2 rigtig gode mål af Kristian og Asker lige før og efter pausen var fuld fortjent. 

Første reelle Otterup-skud på et direkte frispark fører til reducering og ændrer desværre kampen lidt. Vi mister vores faste greb om spillet, men kører dog sejren hjem. 

Opstilling: Jakob S. Jensen, Jesper Riis (Simon Christoffersen), Albert Buhl, Joachim A. Jensen, Alexander Funch (anf.) (Axel Uzan), Gustav Vind Rasmussen (Wilson Henningsen), Patrick Bielefeldt (Mikkel Gøling), Asker Damgaard, Kristian D. Larsen (Shimal Ado), Nicklas Andersen. 

Ubrugte: Mads Dalby BjørnLukas Nielsen. 

Herover: Træner Christian Iversen holder debriefing efter kampen 

Der var igen 2 debutanter,  21-årige Albert Buhl og Simon Christoffersen, begge kommet fra Roskilde og begge forsvarsspillere. 

Herover: Den nye anfører Alexander Funch hylder debutanten Simon (bagest th.) 

Herover: Dagens målscorere: Asker og Kristian 

Truppen: 

Der er pt 4 gode målmænd i truppen – ud over Jakse og Mads: Oliver og Nicolai. 

20-årige Lukas Nielsen, der var med i Otterup, er kommet fra Fremad A. Derudover er Fey, Johannes, Mads, Oliver, Julius og Andreas skadede – nogle snart klar. Der var afbud fra Mathias. Derudover er der Agge og Marcus samt ”TOC”, der vil forsøge at starte igen. 

Næste kamp er igen ude, mod GVI på lørdag kl. 12, en vigtig og helt sikkert intens kamp. Herefter følger 3 hjemmekampe i et tæt program, den første onsdag d. 21/4 – og måske kan vi snart og se dem og bakke op. 

 

Hjælp til 1. senior: 

Der er brug for folk, der vil gøre et stykke arbejde for vores 1. seniorhold. Det gælder i første omgang arbejdet med sponsorer, men også andre ting i forbindelse med 1. senior. Gamle spillere og andre interesserede gode 08’ere er velkommen til at kontakte undertegnede. 

Jens Henrik 

 

 


Luk