U19 vandt top opgør
Onsdag stod den på top opgør, da U19 tog imod FIX, som lå på 2. pladsen. Fix havde en kamp i baghånd og vandt de den ville de kun være 1 point efter os, så meget stod på spil.
Vi ville gerne skabe en fest for U19, så Steen Dalby var booket ind til speaker boksen og Vennerne ( denne gang Sussie & Jørn ) var booket ind til salg af øl & vand. Vi havde sendt bredt ud i håb om en masse tilskuer på stadion og det lykkedes da også, at samle omkring 100 tilskuer, til en sen onsdags kamp. Stor tak til alle fremmødte fra U19. Vi sætter så stor pris på jeres støtte og drengene nød virkelig, at spille foran så mange tilskuere.
Om det var de var de mange tilskuer, der gjorde forskellen ved jeg ikke, men vi startede kampen helt fantastisk og allerede efter 8 minutter stod den 1-0. Patrick sender et præcist frispark ind i feltet og den header Sean sikkert i mål. Samme Sean prøvede et par minutter senere med et saksespark, men fra hele holdet, skal der lyde en tak for at det ikke lykkedes.
10 minutter senere kom vi på 2-0. Emil er søgt ind i banen og vender flot, sender Lenni afsted, som driver bolden. Emil løber med og et flot 1-2 imellem dem, sender Lenni ind i feltet og den chance udnytter Lenni flot med hans venstre ben.
Lidt over halvvejs i halvlegen kommer vi på 3-0. Igen kommer Lenni flot igennem i venstre side og med et super overblik spiller han på tværs til Gustav, der sikkert sparker den ind.
Efter målet, gik gassen lidt af ballonen. Stadig med os som spil styrende, men beslutningerne blev lidt mere sløset. Men en stærk 1. halvleg og en flot 3-0 føring.
Vi skiftede 3 mand i pausen og endnu engang en kæmpe ros til bænken, for igen at komme ind og være afgørende.
Fix havde uden tvivl fået at vide, at de skulle gå mere til stålet, for 2. halvleg startede som en League 2 kamp, med en masse dueller og frispark. Det ødelagde lidt rytme for os, men vi kom alligevel først på tavlen. Vi har bolden i venstre side, og den bliver spillet på tværs til Lionel, der med en fantastisk 1 berøring, splitter forsvaret ad og sender Emil alene igennem med målmanden og så stod den 4-0.
Efter en time, laver vi en opspilsfejl og det udnytter Fix. Bolden bliver hurtigt spillet videre til deres angriber, der ser at Marcus er langt ude og flot sender den over ham til 4-1. Efter målet gik den helt galt for os. Marcus fik gult for at grine af dommeren ( som for øvrigt dømte en fantastisk kamp. Bedste dommer i 2025 ) og det betød at Gustav gik på kassen. Bare 2 minutter senere begår vi et klodset straffespark, og så var spændingen lige pludselig tilbage. En mand i undertal og mulighed for endnu en reducering af Fix. Men Gustav ville det anderledes, for han vælger simpelthen at pille det straffespark og det var noget af en mavepuster for Fix.
Marcus kom tilbage på mål og Gustav tilbage i angrebet og det var et godt bytte. For med 7 minutter igen, scorede Gustav hans andet mål. Med ryggen til målet tror alle, at han lægger af, men Gustav vælger en fræk hælafslutning, som snyder alle og triller langsomt i mål.
2 minutter senere, sender William en flot bold imod Alexander, der tager den flot med og hamrer den over hovedet på målmanden og så stod den 6-1.
I dommerens overtid får vi et hjørne, som Silas sender ind i feltet og den lander lige i panden på Bertram, der sikkert header den ind til slutstillingen 7-1.
Dermed fik vi cementeret 1. pladsen og der er nu to måder vi kan finde rækken på. Hvis Fix vinder over FA 2000 den 7. juni, kan vi ikke længere hentes eller ved at vi slår Skjold den 8. juni.
Man of the match blev fortjent Gustav med 15 stemmer.
Dagens hold: Marcus – Patrick – Magnus – Luca © - Lenni – Lionel – Sean – William – Emil – Alexander – Gustav
Bænken: Liam – Silas – Bertram
Sidste kamp i foråret er som skrevet tidligere den 8. juni kl. 12.00 ude imod Skjold. Vi glæder os til at se jer i Fælledparken.
Rasmi