Menu

U19 sejrede i målrig kamp

09. maj 2025 kl. 13:29

Der var dømt top imod bund, da U19 gæstede Jens Jessens Vej for at møde FB. Det skulle dog vise sig, at FB var langt bedre end stillingen antydede og vi fik kamp til stregen i en meget målrig kamp, hvor forsvarsspil ikke stod højt på listen for nogle af holdene

 

Kampen startede i et hæsblæsende tempo og allerede i det 4. minut bragte vi os foran 1-0. Lenni og William spillede noget lækkert et-to og så var Lenni alene igennem og scorede sikkert.

 

Men FB ville også være med og bare 7 minutter senere, sover vi i vores venstre side og begår et klodset frispark. Det bliver sendt ind i feltet og manglende kommunikation, gør at en FB spiller står alene i det lille felt og header den ind til 1-1.

 

Så var vi ligesom i gang.

 

I det 27. minut får FB gult kort og det overtal udnyttede vi til at bringe os foran. Et angreb der startede i venstre side, havnede inde ved Gustav, der flot lagde bolden af til Liam, der fra 25 meter knalder bolden over i det lange hjørne og så stod den 2-1. Det ville Patrick ikke finde sig i, så da vi fik frispark midt på FB’s bane halvdel, udnyttede han vinden og knaldede bolden imod mål, men uheldigt for ham, tager den overliggeren, men heldigt for ham følger Silas op og header den ind til 3-1.

 

Pausen nærmede sig og den skulle egentlig bare køres til pause, men igen fik vores venstre side en blunder og FB bryder igennem og lidt heldigt får de bolden med sig og sparker den sikkert forbi en chanceløs Marcus. Så vi gik til pause med en 3-2 føring, men desværre med masser af momentum til FB, der lige havde scoret og nu fik vinden i ryggen.

 

FB om blæsende ud til 2. halvleg og pressede på for en udligning og den kom 13 minutter inde i 2. halvleg, hvor vi igen sov lidt i venstre side. De løber i ryggen på os og serverer en flot tværbold i feltet og så stod den 3-3. Det varede dog ikke længe, for 2 minutter senere står vi og snork sover på et indkast, som bliver taget hurtigt og lige pludselig var de alene med Marcus og bringer sig på 4-3. Forfærdelige 2 minutter.

 

Men som så mange gange før, giver vi ikke op uden kamp og føringen holdt kun i 5 minutter inden William scorede til 4-4 efter flot samarbejde med Emil.

 

Minuttet senere kom kampens helt store drama. Liam skal spille tilbage til Marcus, men rammer den helt skævt og deres angriber jagter bolden og det samme gør Marcus, men deres angriber får lige prikket bolden og Marcus ender med at begå et frispark helt ude ved sidelinjen og får samtidig rødt kort. Efter store protester, over at Marcus ikke var bagerste mand, bolden var på vej ud til indkast og at han stort set ikke rammer ham, får heldigvis dommeren til at ændre sin kendelse til kort gult, hvilket efter fodboldreglerne var den helt rigtige beslutning.

 

Det betød at Gustav måtte på mål og at vi skulle overleve de næste 10 minutter og det gjorde vi fantastisk godt. Vi spillede klogt og skabte faktisk en fri løber til Emil, som deres målmand reddede flot.

 

Men Emil fik revanche 5 minutter før tid, hvor Gustav spiller ham flot fri og denne gang, var der ingen tvivl og så var vi tilbage i førersædet. Bare minutter senere begår FB et klodset straffe på William og fik samtidigt gult kort. Så nu kunne vi virkelig lukke kampen og det gjorde Gustav sikkert, ved at sende målmanden til den ene side og bolden den anden vej. 6-4, en mand i overtal og 4 minutter tilbage. Nu måtte det ikke gå galt og det gjorde det hellere ikke.

 

Vi fik tilmed scorede en gang mere, da Alexander samler bolden op på kanten af feltet efter et hjørne og flot sparker den over i det lange hjørne til slutresultat 7-4.

 

Man of the match blev Magnus med 6 stemmer.

 

Dagens hold: Marcus – Liam – Patrick - -Luca © - Lenni – Lionel – Sean – William – Alexander – Silas – Gustav

Bænken: Magnus - Emil – Garbers

 

Næste kamp er allerede i morgen onsdag d. 7/5, hvor Vanløse kommer forbi stadion kl. 19.35. Kom endelig og støt drengene. Det er i hvert fald ikke kedeligt.

 

De bedste hilsner

Rasmi Khalil

 


Luk