Menu

U19 kom godt fra start

image
29. marts 2026 kl. 22:52

Efter en opstart med mange aflyste kampe og en pludselig oprykning til Øst 1, så var alle omkring U19 spændte på, hvor vi stod til første turneringskamp.

Men det skulle vise sig, at vi stod et rigtig godt sted, for vi startede med at slå efterårets tophold med 3-1, efter en meget moden og disciplineret indsats.

 

Kampen startede i et rigtig fint tempo, hvor begge hold viste, at de havde glædet sig til turneringen startede. FA 2000 var mest på bolden, men vi stod stærkt og efterlod ikke mange rum. Til gengæld var vi gode i vores omstillinger og i vores pres.

 

Da uret ramte det 18. minut, får vi et indkast, som bliver taget hurtigt til Suarez, der udfordrer inde i feltet og efter lidt tilfældigheder, havner bolden hos Emil, der snyder en modstander og sparker bolden i mål i det korte hjørne.

 

Efter målet, satte FA 2000 sig mere på spillet, men uden at skabe det helt store. Det blev dog til en enkelt giga chance til dem, hvor vi blev fanget i ubalance. Bolden bliver sendt indover og finder en fri FA 2000 spiller i det lille felt, der header bolden imod mål, men der står Arthur på stregen og header den væk, men lige ud til samme spiller, der smasker til bolden, men Rasmus hiver en refleksredning ud af ærmet og så var vi advaret om, at et kort øjeblik, hvor man ikke er til stede, så skaber modstanderne på det her niveau, chancer.

 

Resten af halvlegen forløb stille og roligt, lige indtil overtiden. Vi erobrer bolden midt på banen. Vi får vendt bolden ind til Lionel, der driver og driver bolden og da han ikke kan finde afleveringen, vælger han at afslutte fra 20-25 meters afstand og sætter den fladt i den lange hjørne og selvom målmanden strækker sig, så når han den ikke og så gik vi til pause foran 2-0.

 

I anden halvleg, blev vi trykket meget i bund og levede på omstillinger, men kampen bød kun på 3 store chancer.

 

Den første til FA 2000, der efter et hjørne, der bliver clearet ud til en af deres spiller, der sparker udefra og den lander så for fødderne af en spiller, der står meget alene ved pletten, men hans afslutning går forbi mål.

5 minutter før tid, får FA 2000 så straffe, efter en af de der irriterende hands regler og udnytter det sikkert til at springe spænding tilbage i kampen.

 

Men bare 2 minutter senere, får vi et indkast oppe i vores venstre side. Lenni kaster et langt indkast ind i feltet, hvor Villum bruger sin krop til at få bolden under kontrol, selvom der bliver hevet meget i ham. Han får lagt den til rette til Casper, der uden at tøve, smasker bolden op på undersiden af overliggeren og så ind i mål.

 

FA 2000 pressede på til sidst, men uden at skabe noget, så vi kunne juble over en rigtig flot 3-1 sejr.

 

Dagens hold: Rasmus – Lenni – Luca – Sean – Arthur – Lionel – Suarez – Casper – Emil (c) – Julle – Aleksander

Bænken: Peter – Bastian – Villum

 

Kampens spiller blev Casper med 5 stemmer.

 

Næste kamp er søndag den 12. april, hvor vi skal besøge Brønshøj, som vandt deres første kamp 2-1 over KB: 


Luk