U19 kom godt fra land.
Så startede turneringen for U19 da Hellas kom på besøg onsdag aften.
Vi var alle spændte efter den gode opstart, men jeg skal lige love for, at spillerne var klar. Vi startede kamp helt fantastisk, med et dejligt aggressivt udtryk og kom fortjent foran 2-0 på 2 mål af William i det 7. & 18. minut.
En lille blunder 2, minutter senere gjorde at Hellas kom på 2-1, men resten af halvlegen, stod der B1908 på og vi gik fortjent til pause med en føring på 5-1 efter mål af Lenni - Bertram og Alexander.
Hellas kom langt bedre ud til 2. Halvleg end vi gjorde og lagde et højere pres, som vi lige skulle vænne os til og de fik fortjent reduceret til 5-2.
På det her tidspunkt var den lidt tættere på 5-3 end 6-2, men vi fik fat i kampen igen og indskiftede Gustav bragte os på 6-2, inden William fuldendte sit hattrick med scoringen til 7-2.
Kort før slutfløjtet fik Hellas reduceret til 7-3 og i overtiden sluttede Gustav opgøret med sin 2. scoring og lukkede kampen til 8-3.
Man of the match blev William med 10 stemmer.
Dagens hold: Marcus - Patrick - Luca (c) - Magnus - Lenni - Lionel - Sean - William - Emil - Alexander - Bertram
Bænken: Liam - Garbers - Gustav
Fredag drager vi på træningslejr og derfor er næste kamp søndag den 6/4 hvor vi skal på besøg hos HIK
Rasmi