Menu

U19 fik første hjemmebane sejr

image
16. september 2025 kl. 10:01

Fredag aften fik U19 deres første hjemmebane sejr, men vi kom ikke let til den.

 

Der var dømt vaskeægte bundopgør, da Taastrup gæstede Ny kunst fredag aften. Taastrup havde med 2 uafgjorte fået 2 point og vi havde lige et point mere, i kraft af vores sejr imod B1903.

 

Opgøret startede meget lige, men som minutterne skred frem, var det med Taastrup på bolden og os der kørte mere direkte imod mål. Og efter en halv time gav det pote. I en omstilling, finder Lenni en fri Julle, der for tredje gang i sæsonen får scoret og måske ikke helt fortjent i forhold til spil og chancer stod den 1-0 til os. Et resultat, der holdt til pause.

 

10 minutter inde i 2. halvleg øgede vi til 2-0. Efter Villum havde haft 3 forsøg for en 10’er, ligger han bolden tilbage til Emil, der tager bolden over til hans venstre ben og hamrer bolden i kassen.

 

Men Taastrup gav ikke op, og med en halv time igen, bringer de spænding tilbage i opgøret. En lang bold, som vi ikke får clearet, havner i højre side af feltet og deres spiller sparker den resolut fladt i det lange hjørne og så fik de blod på tanden.

 

Men det holdt ikke særlig længe, for bare 2 minutter senere, bringer William os på 3-1 med et flot langskud, efter en aflevering fra Emil. Og bare 5 minutter senere, er Emil på spil igen. Denne her gang, er det Casper, der finder Emil i en omstilling og uden tøven, løber han imod mål og sparker den sikkert forbi målmanden. Så nu stod den 4-1 og med kun 17 minutter igen, burde sejren være sikker.

 

Men men men. Minuttet efter scoringen får vi en ny omstilling og er faktisk 4 imod 2, men Silas når desværre, at løbe offside, da afleveringen falder og dermed udeblev chancen. Silas vælger dog at afslutte alligevel og får korrekt gult kort og det fik Taastrup til at leve lidt op og den blev kun større, da de scorede minuttet efter. Vi bliver fanget med lidt for mange mand fremme og efter en hurtig opstilling, kommer de frem til en stor chance, som Rasmus redder, men på returen står der en spiller lidt fri og så stod den 4-2 med et kvarter igen og en mand i undertal.

 

Vi holdt dog flot stand og nåede også at blive fuldtallig igen, men i det 90. minut gik det galt. Vi får ikke rigtig taklet igennem og glemmer at dække op, og så spiller de bolden på tværs af feltet, til en helt fri spiller, der på trods af tomt mål, sparker, så Rasmus får fingrene på, men han kan ikke holde den ude af målet. Så nu 4-3 og dommeren havde lagt 4 minutter til. Det blev selvfølgelig ren oplevelse og heldigvis lykkedes det os, at holde stand og dermed kom første hjemmebane sejr i hus.

 

Man of the match blev Casper med 6 stemmer

 

Dagens hold: Rasmus – Arthur – Peter – Luca – Lenni – Lionel – Sean – Casper – Villum – Emil ( c ) – Julle

Bænken: Santino – Silas - William

 

 

Rasmi


Luk