U19 buldrer derudaf
Efter den flotte sejr i lørdags over Holbæk, skulle der følges op på det, da Herfølge kom på besøg onsdag aften.
Kampen startede fantastisk for os. Vi dominerede på bolden og kom frem til rigtig mange muligheder, uden at blive helt farlige, men det fik vi taget revanche for efter 20 min. William lægger en sukkerbold med ydersiden til Lenni, der uden tøven, klasker bolden over i det lange hjørne.
Bare 5 minutter senere blev den 2-0. Villum, som var kommet på banen efter Julle fik en bold i hovedet, får bolden på kanten af feltet, snyder en mand og afslutter, men desværre redder målmanden. Men han får kun pareret og Emil er hurtig over returen og sparker den i kassen til 2-0.
På dette tidspunkt, var vi i fuld kontrol og var på vej imod den 4. sejr i træk, men så røg koncentration. Et mega dumt bold tab på midten, gjorde at en Herfølge spiller får bolden, ser Rasmus er ude af målet og lægger den køligt over Rasmus og ind i det tomme mål.
Målet gjorde at Herfølge fik blod på tanden og resten af halvlegen, fik de lagt et lille pres på os, men uden at blive rigtig farlige.
2. halvlegen startede meget lige og vi var tæt på at udbygge føringen efter et hjørne, men Caspers hovedstød ramte stolpen. Samme Casper, blev bare to minutter senere sendt alene igennem med målmanden, men desværre var Herfølges målmand godt kørende og han redder afslutningen.
Herefter bølgede kampen frem og tilbage, hvor begge chancer fik lidt halve chancer, men også et par store. Herfølges største kom efter en omstilling, men afslutningen ramte overliggeren.
I den anden ende, havde vi to store chancer. Endnu engang kom Casper alene med målmanden og endnu en gang blev afslutningen reddet.
2 minutter før tid, fik vi kampens største chance, da Villum snyder 2 mand i feltet, men inden han får afsluttet, bliver der begået straffe på ham. Det skulle Luca tage sig af, men endnu engang må vi rose Herfølges målmand for den reddede han også.
Heldigvis kostede det ikke noget og 4. sejr i træk kom i hus.
Dagens hold: Rasmus – Arthur – Peter – Luca – Lenni – Lionel – Casper – William – Emil ( c ) – Lucca – Lucca
Bænken: Silas – Bastian – Villum
Kampens spiller blev Lenni med 7 stemmer