Pop-up fodboldtræning for alle piger på mandag 16.30-17.30
Kære Forældre.
Tak for en rigtig dejlig eftermiddag i mandags, hvor jeres piger deltog i DBU's og B1908's Pigeraketten.
Vi håber at se jer og jeres piger uanset alder igen de næste tre mandage til gratis pop-up træning kl. 16.30-17.30 på græs bag svømmehallen igen. Vi mødes ved vores gule klubhus 10-15 minutter før og følges til banen bag ved svømmehallen. (4. maj, 11. maj og 18. maj)
Bagefter er der kaffe i klubhuset, hvor jeres piger kan lege i vores have, og I kan høre lidt om klubben og hvordan en helt ny pigeårgang 2019 startes op i fællesskab (ca. 20 min).
Til de tre pop-up træninger kommer en træner ude fra DGI og varetager træningen sammen med nogle piger, der spiller fodbold i klubben. I mødte de samme piger i mandags.
Pop-up mandagstræningen de næste tre mandage er for alle nye piger, både for dem, der deltog til pigeraketten og I må også godt tage veninder med, der ikke var med til pigeraketten. Man møder bare op.
Efter de tre mandage kan pigerne født i 2019 fortsætte i træningstiden, hvis de har lyst og de lidt ældre piger, hjælper vi med at finde ud til en prøvetræning i den matchende årgang.
Vi håber at se jer og ellers tak fordi I deltog og skabte en masse god stemning på banerne i mandags.
Bedste hilsner og på vegne af B1908
Mia Møller, B1908 pigepartnerskab.