Kom og støt B1908s talentfulde U13 piger
Kom og støt B1908s talentfulde U13 piger, når de på onsdag kl. 18:00 spiller pokalfinale mod B93 på Tingbjerg Idrætspark.
På trods af at holdet altid er tilmeldt i bedste række, så er holdet ubesejret i DBU-regi siden 27. oktober sidste år. Siden da er det blevet til imponerende 14 sejre og to uafgjorte og en samlet målscore på 97-13.
Onsdag satser pigerne på at udbygge statistikken og hive pokalen til Amager.
Seneste kamp mod onsdagens finalemodstander B93 blev spillet for blot 14 dage siden, og bød på et sjældent pointtab i en hæsblæsende 3-3 kamp. Så der er lagt op til spænding, dramatik og god fodbold.
Så kom ud og støt op om Amagers velnok mest formstærke hold.