Knebent nederlag i herrerfight  2010-03-05

Godkendt kamp trods nederlag

Den tredie og sidste træningskamp i Belek, gav desværre
et knebent nederlag på 1-0 til det tyske hold fra FC Deisenhofen.

1. halvleg:

Fra første minut kunne man tydelig se, at den dårlige indsat som
spillerne havde vist i torsdagens træningskamp, skulle vaske af.

Der blev kæmpet, figthet, råbt og dirrigeret, så det var dejligt at
høre. Der var blevet lyttet til træner Kim Splidsboel rådgivning.

Første mulighed i kampen tilfaldt Lasse H. Larsen, som på hovedet
var tæt på en scoring, på indlæg fra Lennart Spring, som var tilbage
igen efter at havet siddet ude i de to første træningskampe med lidt
småproblemer.

Efter 15. min syntes den tyrkiske dommer, at en tysk spiller skulle
belønnes med et straffespark, for hans flotte faldteknik inde i feltet.
Selv om Roy i målet var tæt på at redde den, lykkes det ikke, så 1-0
til tyskerne.

Allerede minuttet efter brændte det på igen, men Roy hev en fantom
redning frem og holdt os inde i kampen.

Derefter fik vi igen ro over spillet, og efter 27 min var vi tæt på en
scoring af Kasper Austrup, som på Ulrik Skiffards perfekte indlæg, lige
netop fik afsluttet over mål.

Mere skete der ikke i 1. halvleg og vi kunne gå til pausen nede med
0-1.

2. Halvleg:

Efter pausen skruede vi endnu mere op for blusset. Desværre syntes den
tyrkiske dommer ikke, at han ville godkende vores kontante spil, med
det resultat, at han ofte fløjtede for frispark til de andre og dermed
frarøvede os en gylden mulighed for at slå kontra.

Efter 50 min havde Martin Lisborg en god mulighed, men hans afslutning
gik lige forbi mål.

5. minutter senere var det så Lennart Springs tur, men hans afslutning
gav desværre hellere ikke mål.

Så blev det Martin Drescher tur efter 57 min, men hans hovedstød gik
også forbi mål.

Resten af halvlegen, pressede vi hårdt på for en udligning, men ind ville
bolden ikke.

Et par frispark uden for feltet af Martin Drescher, fik desværre hellere
ikke den belønning, som holdet havde fortjent.

Status:

En hel klar godkendt kamp, som heldigvis viste, at hvis spillerne vil, så
kan de også godt nå langt. Nu er der så kun et træningspas tilbage på
denne træningslejr i Tyrkiet. En tur som har været meget givtig på mange
områder. Lad os håbe og tro, at de mange ting der er blevet trænet
og indøvet på turen, også vil kunne ses når vi kommer hjem og går i gang
med turneringen.

B1908´s startopstilling fredag den 5. marts mod FC Deisenhofen i Belek:

Michael Lauridsen, Kasper Autrup, Erkan Aslan, Martin Stausholm, Ronnie
Speiermann, Martin Lisborg, Ulrik Skiffard, Rami Jiowda, Philip Tietze,
Lennart Spring & Lasse H. Larsen.

Indskiftninger efter pausen:

Kasper Jørgensen, Søren Haustein, Sarmad Kais, Jesper Christiansen,
Ismael Nielsen, Rune Christensen & Martin Drescher.

Udskiftninger:

Michael Lauridsen, Kasper Austrup, Martin Lisborg, Ulrik Skiffard, Philip
Tietze, Rami Jiowda, Lasse H. Larsen.

Fri dag:

Jeppe Hestehave, Danny Pedersen & Brian Hasseriis.

Skadet:

Morten Siclau, Lasse Damstoft, Casper Palm.

                                                                                         mp 
 

 

 
tilbage